Velkommen til Søndervig, betyder også velkommen til den storslåede natur, der indbyder til oplevelser for hele familien.
Læs forslag til konkrete ture under Turforslag
3 minutters gang fra centrum ligger de sidste klitrækker, hvorfra du kan se udover Vesterhavet og stranden. På stranden i Søndervig er god plads. Her behøver du ikke at ligge som ”sild i en tønde” på en solskinsdag. Stranden ændrer sig fra dag til dag. En storm fra vest kan forandre stranden i løbet af få timer. Brug standene – men husk badereglerne.
Oplev en solnedgang fra en klit top. Gå en tur ad de afmærkede stier og lad dig forundre over, hvordan naturen har skabt de store klitter, der rejser sig mellem Søndervig og Vesterhavet. Om sommeren kan du være heldig at finde en lille gryde i læ for vinden, hvor du kan nyde en dejlig sommerdag.
Nyd en cykeltur langs vestkysten eller rundt om fjorden til Ringkøbing. Mulighederne for en god cykeltur fra Søndervig er mange. Er du mere til en gå-tur bag klit-toppen? Hvorfor så ikke pakke en madkurv og indsnuse den friske havluft på turen ad de trafiksikre naturstier. Turens længde bestemmer du selv, oplevelserne ligger lige om hjørnet og venter….
Om efteråret og i vintermånederne kan man opleve, at naturen spiller med musklerne. En gåtur langs strandkanten giver ikke blot røde kinder, men også fornyet energi. Desuden er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Fra sommerhusene, der ligger i de første klitrækker, kan man tydeligt høre havet. Tænd ild i brændeovnen, nyd indendørs hygge mellem turene på stranden. En ren lise for sjælen.
Fiskene bider i Søndervig. Om man er til havfiskeri eller fiskeri i en put and takesø, så er der rige muligheder omkring Søndervig.
Nyd solnedgangen fra en klit-top efter en oplevelsesrig dag. Ligesom naturen viser sine skiftende ansigter, byder en solnedgangen hver dag på en ny oplevelse. Oplev den specielle stemning i Søndervig, når solen forsvinder i Vesterhavets horisont.
Velkommen til et rigt fugleliv året rundt. Hver måned byder på nye fuglearter at studere ved Ringkøbing og Stadil fjorde. Der venter altid en stor oplevelse, som man ikke må gå glip af. Husk kikkerten!
Søndervig - shopping og oplevelser (Til forsiden)